Angrebsspillet og i særdeleshed afslutningerne har drillet Team Sydhavsøerne.
I de seneste tre kampe er det blot blevet til 21, 23 og senest 24 mål i udekampen mod bundproppen Frederikshavn - skønt især sidstnævnte opgør bød på et utal af oplagte scoringstilbud.
Det skal blive bedre, fastslår træneren, som vil løsne de offensive bånd med spilleglæde.
- Jeg tror faktisk ikke, at det er nerver. Men det er klart, at det forplanter sig, når man brænder mange afslutninger. Det tærer på selvtilliden og skaber en tvivl, siger Jimmy Albrechtsen, træner for Team Sydhavsøerne.
I hans øjne er der alt at vinde, når rækkens nummer tre fra Odder søndag eftermiddag gæster Maribo-Hallerne. Det er derfor en oplagt anledning til at slippe håndbremsen og spille frit.
- Det er en slags gratis chance. Hvis man spørger rundt omkring i rækken, forventer alle jo, at Odder vinder den kamp. Men netop derfor skal vi også turde at give den fuld gas - turde at gøre det ekstraordinære. Det har vi manglet nogle gange, siger Jimmy Albrechtsen.
- Det handler om håndboldglæde. Vi spiller jo håndbold, fordi vi elsker det, og det skal man kunne se på banen frem for, at det bliver sådan noget forkrampet angrebsspil, fastslår Sydhavs-træneren.
Team Sydhavsøerne tabte 22-30 i Spektrum Odder i sæsonens første møde mellem de to i slutningen af september. Der er kampstart klokken 14:00 i Maribo-Hallerne.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde