Trænerfyring skaber usikkerhed om Grigels fremtid i Rusland
Lotte Grigel overvejer at skifte klub. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Håndboldspilleren Lotte Grigel overvejer at skifte fra Rostov-Don, når hendes kontrakt udløber til sommer.
Lotte Grigel skal inden længe beslutte, om hun vil fortsætte i den russiske håndboldklub, Rostov-Don, når hendes kontrakt udløber til sommer.
Alternativet for den danske landsholdsspiller er at tage imod et af de tilbud, som hun har fået fra blandt andet to danske klubber.
Baggrunden er, at den russiske klub tirsdag valgte at fyre danske Jan Leslie som træner, og det skaber yderligere usikkerhed om Grigels fremtid i Rostov-Don.
- Jeg tager det stille og roligt. Jeg vil ikke gøre noget forhastet. Jeg vil også gerne lige se, hvordan det bliver ovre i Rusland.
- Jeg er også åben over for at forlænge. Jeg er super glad for at være derovre, og pigerne er rigtig søde. Klubben er også rigtig god, så det kommer lidt an på, hvad der kommer af trænere.
- Vi ved endnu ikke, hvem det bliver, så det kommer det selvfølgelig an på, siger Lotte Grigel.
På nuværende tidspunkt har Lotte Grigel fået tilbud fra både danske og udenlandske klubber. Hun regner med at offentliggøre sin fremtidige klub i begyndelsen af det nye år.
- Det er første gang i min karriere, hvor jeg står og skal finde ud af, hvad jeg gerne vil. Før har jeg jo altid spillet i den samme klub.
- Lige nu har jeg ingen fortrukken klub. Det er meget åbent, og jeg glæder mig bare til at se, hvad jeg finder frem til, siger hun.
Den danske håndboldspiller er dog ærgerlig over, at hendes træner, som hun har kendt helt tilbage fra sin tid i Team Esbjerg, er blevet fyret.
- Sådan er det jo at være i en topklub. Når resultaterne ikke har været der, så er det jo altid det, som klubberne tyr til.
- Det kan man ikke sige så meget til, men jeg er jo selvfølgelig ærgerlig over, at Jan ikke skal være træner mere, for han er en rigtig, rigtig god træner, siger Lotte Grigel.
Rostov-Don meddelte tidligere tirsdag på sin hjemmeside, at man skiller sig af med Jan Leslie som følge af manglen på succes i Champions League, hvor Rostov-Don ikke kom videre til hovedrunden.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker