Selvom AGF med hastige skridt nærmer sig nedrykningsstregen, skal man ikke forvente drastiske ændringer i trænerteamet den kommende tid.
For på trods af søndagens 0-3 nederlag hjemme til HB Køge ser Jan Christensen, direktør i Århus Elite, der står bag AGF, ingen grund til at rydde ud på nuværende tidspunkt.
- Rokader i trænerteamet er ikke et tema. Vi har allerede hentet Stig Tøfting ind som assistent, og jeg tror ikke på, at vi endnu har set den fulde effekt af det, siger han, men tilføjer dog:
- Jeg vil aldrig sige, at en leder er sikker. Det vil jeg ikke nu, og det har jeg aldrig villet i mine tidligere job. I morgen tager den sportslige ledelse et møde, og det glæder jeg mig til at høre, hvad der kommer ud af, siger Jan Christensen.
Sportschef Brian Steen Nielsen havde efter kampen ikke lyst til at udtale sig, så i stedet pointerede Jan Christensen, at Erik Rasmussen ikke havde det primære ansvar for nederlaget. Det havde spillerne.
Det var forsvarsspiller Anders Kure enig i. Han kunne ellers som en af meget få AGF-spillere være sin indsats bekendt.
- At begynde at skifte træner nu vil være forkert. Vi behøver ikke mere hjælp udefra, for det er os spillere, der skal til at træde i karakter. Men lige nu er der godt nok meget stille nede i omklædningsrummet, fortæller forsvarsspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker