Træt Delaney: Vi havde ikke kræfterne i anden halvleg
Thomas Delaney følte sig træt mod slutningen af søndagens kamp, der endte med en dansk sejr over Island. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det danske landshold fik med hiv og sving en 2-1-sejr over Island i søndagens Nations League-opgør.
Det var et træt dansk fodboldlandshold, der søndag sikrede sig en snæver sejr over Island i Nations League.
Det vurderer midtbanespiller Thomas Delaney efter 2-1-sejren i Parken
- Det var hektisk hele anden halvleg, og hele anden halvleg var generelt dårlig. I første halvleg holdt vi på bolden, men i anden halvleg var vi trætte, og når vi vandt bolden, havde vi ikke overskuddet til at komme frem på banen.
- Det er en af de første gange, jeg virkelig føler mig træt. Jeg kan godt mærke, at vi spiller mange kampe for tiden, siger Delaney til Kanal 5.
Danmark kom foran 1-0 på en straffesparksscoring i første halvleg af Christian Eriksen, inden Island udlignede kort før tid i anden halvleg.
I overtiden gjorde Eriksen det til 2-1 med sit andet straffemål.
- Det var svært i dag, og jeg synes, vi havde bedre styr på dem sidst. Jeg ville gerne have, at vi skabte nogle flere chancer, lyder det fra Delaney.
Sejren betyder, at Danmark ligger nummer to i sin Nations League-gruppe.
Der resterer nu blot én spillerunde, og her skal danskerne op imod Belgien, der søndag aften besejrede England med 2-0.
Belgien har 12 point på gruppens førsteplads, mens Danmark har 10 point. Dermed kan Danmark vinde gruppen med en sejr i Belgien på onsdag.
Gruppevinderen kvalificerer sig til Nations Leagues finalestævne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde