Træt Nicklas Bendtner risikerer at ryge på bænken
Nottingham Forests manager, Philippe Montanier, ved ikke, om Bendtner er klar til at starte inde igen.
Nicklas Bendtner startede inde og fik 80 minutter af Liga Cup-kampen mellem Nottingham Forest og Arsenal i midtugen uden at gøre det store væsen af sig.
Efter blot to indhop tidligere i Forest-trøjen på bagkant af en lang periode uden klub og kampe var det en træt dansk angriber, der blev skiftet ud mod sin tidligere klub Arsenal.
Og den træthed kan betyde, at Bendtner må tage plads på bænken til lørdagens møde mod Sheffield Wednesday i Championship.
- Efter kampen var Bendtner træt, men det er normalt, fordi det var den første kamp, han startede inde i, siger Nottingham Forest-manager Philippe Montanier ifølge Nottingham Post.
- Vi er sikre på, at han kan hjælpe holdet, men vi må se, om han er klar til at starte inde (i weekenden, red.).
En mulig bænkplads til danskeren vil ikke være et udtryk for, at Montanier var utilfreds med Bendtners indsats i 0-4-nederlaget til Arsenal. Han vil bare være sikker på, at han får sin angriber i form hurtigst muligt.
- Vi har ikke kun brug for Nicklas i én kamp, men i alle de kommende kampe, og vi vil hjælpe ham med at dosere kræfterne.
- Han skal altid være på 100 procent, når han spiller. Hvis han kun er på 80 procent, er det ikke godt for hverken ham eller holdet, siger manageren.
Han er ikke bekymret for at skulle bruge en af klubbens øvrige angribere i stedet for den nye dansker.
- Vi har Vellios og andre angribere også. Det er ikke noget, der bekymrer mig, siger Philippe Montanier.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned