Silkeborg havde kun én opskrift i søndagens kamp mod Sønderjyske i Superligaen, og den gik ikke på pænt eller poleret spil, snarere tværtimod. Men opskriften virkede, og det blev til en sejr på 2-1.
- Vi løb, løb og løb. Vi vidste, at vi skulle ind og kæmpe og ville komme i mange dueller. Det var ikke den flotteste kamp overhovedet. Da jeg stod derinde, kunne jeg godt se, at der var mange høje afleveringer, siger angriberen Rajko Lekic til spn.dk.
Han var selv manden bag Silkeborgs andet mål, da hans afslutning blev rettet i mål af Anders Østli. Jesper Bech scorede det første mål, men de var begge resultat af et defensivt udgangspunkt og efterfølgende kontraløb.
Taktikken betød, at Silkeborg-spillerne var ved at gå død mod slutningen af kampen, hvor Sønderjyske pressede på. Og hvor hjemmeholdet også fik reduceret til 1-2 ved Quincy Antipas.
Silkeborg-målmand Lasse Heinze:
- Vi havde kontrol, men det var en relativt chancefattig kamp. Jeg ved ikke, om den var så underholdende for jer, men gutterne i omklædningsrummet er i hvert fald trætte, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker