Trafikuheld udskyder kampstart i Randers til 18.40
På grund af et trafikuheld på motorvejen ankom Brøndbys spillertrup forsinket til kampen mod Randers.
Torsdagens opgør i Alka Superligaen mellem Randers og Brøndby kommer ikke i gang som planlagt klokken 18.00.
På grund af et trafikuheld på motorvejen ankom Brøndbys spillertrup forsinket til opgøret i Randers. Derfor blev kampstart udskudt, oplyste Brøndby tidligere på Twitter.
Kort inden klokken 18 meddelte Randers så på samme medie, at klokken 18.40 i stedet bliver opgørets starttidspunkt.
Også kampens linjedommere er ankommet for sent til kampen, oplyser Brøndby.
Særligt for Brøndby er kampen vital, da klubben kæmper for at hænge på i medaljekapløbet.
Brøndby ligger på femtepladsen og har derfor hårdt brug for tre point i udekampen mod Colin Todds tropper.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned