Transferaktuel OB-keeper: Svært at forholde sig til fremtiden
OB's målmand Sten Grytebust er rygtet til klubber i udlandet. Foto: Bo Amstrup/arkiv/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/arkiv/Ritzau Scanpix
OB's dårlige sæsonstart plager keeper Sten Grytebust, der muligvis snart er fortid i klubben.
OB hentede med et mål i overtiden 1-1 mod FC Midtjylland på hjemmebane søndag aften, og dermed fik fynboerne hentet lidt tiltrængt selvtillid efter en dårlig start på sæsonen.
OB er dog stadig sidst i tabellen, og målmand Sten Grytebust er bedrøvet.
- Det er ikke en god situation for klubben, selv om vi fik et point. Med det potentiale, OB har, burde klubben ikke være sidst i Superligaen, siger han.
B.T. har tidligere skrevet om både hollandske og tyske bejlere til norske Grytebust, der muligvis spillede sin sidste hjemmekamp for OB søndag.
- Så vidt jeg ved er der to uger tilbage af transfervinduet. Måske sker der noget, måske sker der ikke noget, siger Grytebust og tilføjer:
- Det er svært for mig at forholde mig til min fremtid, fordi holdet har det svært for tiden. Det er op til ledelsen at beslutte, hvad der skal ske.
- Der er en uge tilbage af transfervinduet, men som udgangspunkt er jeg glad for at være i klubben, siger 28-årige Grytebust.
OB har netop købt den ivorianske målmand Mandé Sayouba af norske Stabæk, og han ligner afløseren for Sten Grytebust.
- Vi har fulgt ham meget længe, og jeg ser frem til at få ham i kamp. Han er en fysisk meget overlegen målmand, siger OB-træner Jakob Michelsen og tilføjer:
- Når man samtidig er inde omkring det ivorianske landshold, betyder det, at man har nogle kvaliteter.
- Han er scoutet af de samme personer, som fik øje på Sten Grytebust, og jeg håber, han bliver en succes i OB.
Med enten Grytebust eller Sayouba mellem stængerne skal OB i sin næste kamp op mod oprykkerne Vejle på udebane søndag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker