Transferfri Sønderjyske-spiller skal til OB til sommer
Troels Kløve forlader Sønderjyske og tager til OB. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Troels Kløve tager efter tre år i Sønderjyske til OB, når hans kontrakt med sønderjyderne udløber til sommer.
Fodboldklubben OB får til sommer forstærkning fra Sønderjyske.
OB meddeler på sin hjemmeside, at den har sikret sig Troels Kløve på en treårig kontrakt.
Den 27-årige kantspiller har til sommer kontraktudløb hos Sønderjyske.
- Troels Kløve er en meget arbejdsom og løbestærk spiller, som vi glæder os til at få til OB.
- Han har en alder, hvor han både har opnået en god del erfaring, og hvor han samtidig har mulighed for at udvikle sig videre med de styrker, han allerede besidder, siger OB's sportsdirektør, Jesper Hansen.
Troels Kløve spillede for AC Horsens frem til sommeren 2015, hvor han skiftede til Sønderjyske.
Nu skal han altså spille for OB.
- Det er et godt match, og jeg ser det som en mulighed for at tage et skridt op ved at komme til en klub af OB's størrelse.
- Jeg ser mig selv som en hurtig kantspiller med forcer i det tekniske og i duelspillet. Desuden kan jeg godt lide at komme ind og udfordre i mellemrummene, og jeg kan godt lide at komme frem til afslutninger.
- OB har en spillestil, der passer mig godt, fordi det er mere teknisk anlagt, så selv om jeg har været rigtig glad for at være i Sønderjyske, så har jeg følt, at der skulle ske noget nyt, siger Troels Kløve.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker