Transkønnede cykelryttere møder stor modstand i kvindernes felt

Cykelrytteren Austin Killips fra USA vandt både en etape og det samlede klassement i det mindre amerikanske løb Tour of the Gila i april.

Ikke en historie, der i sig selv ville tiltrække sig den store opmærksomhed normalt, men rytterens identitet har udløst et ramaskrig i sporten.

27-årige Killips, der også har markeret sig stærkt på cross-scenen, er født som mand, men stiller op blandt kvinder. Det må hun gerne, da hun følger Den Internationale Cykelunions (UCI) regler for transkønnede atleter.

Blandt de kvindelige cykelryttere er der imidlertid bred konsensus om, at reglerne skal ændres.

I en undersøgelse foretaget af en af cykelrytternes egne fagforeninger svarede mere end 90 procent af de professionelle kvinder sidste år, at de var imod transkønnede atleter i kvindeløb.

UCI har siden strammet reglerne, men fastholder, at transkønnede atleter er velkomne. Det kan ændre sig i august, når emnet skal genbehandles i unionen.

Killips' sejr har fået kritikerne på banen. OL-sølvvinderen Alison Sydor skrev på Twitter, at skiftet fra den mandlige til kvindelige kategori "funktionelt set ikke er anderledes end doping".

Og den tidligere amerikanske mester Inga Thompson påpegede, at der ikke bliver lyttet til kvindernes ønsker.

Allerede da den tidligere cykelrytter Trine Schmidt var professionel, var transkønnede ryttere en del af feltet, og det var et emne, man diskuterede med kollegerne.

- Jeg kan i hvert fald komme i tanke om to transkønnede, jeg kørte imod. Der var det ikke et problem.

- Selvfølgelig var det noget, man snakkede om i krogene, men i og med at de her piger ikke vandt cykelløb - i hvert fald ikke i særlig høj grad - var det ikke noget, vi tog os af. Det var okay, siger Trine Schmidt, som i dag er cykelekspert på Discovery.

Den tidligere OL-deltager kalder det for en svær problematik. Hun har selv et ben på hver side af diskussionen.

- På den ene side synes jeg jo, at alle skal have lov til at dyrke en sport og være professionelle.

- Men jeg må også indrømme, at jeg personligt ville have det svært med det i den forstand, at jeg tænker, at der stadig er fysiske forskelle på mænd og kvinder. Jeg kan godt forstå, det bliver et problem. Men det er en svær diskussion, siger Trine Schmidt.

Modsat cykelsporten har flere andre sportsgrene bandlyst transkønnede atleter.

I løbet af det seneste år har verdensforbund inden for atletik, svømning og rugby besluttet sig for helt at udelukke transkønnede fra kvindesport.

Med henvisning til videnskabelige artikler lyder argumentet, at transkønnede trods hormonbehandling har store fordele i styrke, kraft og lungekapacitet.

Indtil en kursændring måtte komme, er Danmarks Cykle Union (DCU) på linje med de internationale regler, fastslår Tayeb Braikia, der er landstræner for de danske kvinder.

- Min holdning er også den officielle holdning. Det regelsæt, som UCI har, er det, vi kører efter. Både i den her og alle mulige andre sammenhænge.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle af de ryttere, som konkurrerer mod transkønnede, har nogle andre tanker, siger han.

/ritzau/