Irlands landstræner, Giovanni Trapattoni, går glip af onsdagens træningskamp mod Argentina. Italieneren blev tirsdag indlagt på et hospital i Dublin med formodet madforgiftning, efter at han havde spist skaldyr.
Men nu tyder det på, at den 71-årige Trapattonis mavesmerter skyldes arvæv fra en tidligere operation, og det har fået læger i den irske hovedstad til at indlægge landstræneren til endnu en operation.
- Giovanni Trapattoni har fortsat mavesmerter, og efter samråd med hans kirurg, har man konstateret, at smerterne skyldes arvæv.
- For at lindre smerten vil han blive opereret i dag (onsdag, red.), lyder det i en pressemeddelelse fra det irske fodboldforbund.
Den tidligere italienske landstræner, der overtog Irlands landshold i 2008, bliver til onsdagens kamp mod Argentina afløst af sin assistenttræner, Marco Tardelli.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker