Tre afrikanske storhold kæmper om én VM-plads i fodbold
Cameroun, Nigeria og Algeriet havnede i samme VM-kvalifikationsgruppe, og kun gruppevinderen kommer til VM.
De var alle med ved VM i fodbold i både 2010 og 2014. Men der bliver maksimalt plads til et af holdene ved VM-slutrunden i Rusland om to år.
Stormagterne Cameroun, Nigeria og Algeriet endte i samme pulje, da der fredag blev trukket lod til tredje og afgørende runde i den afrikanske VM-kvalifikation.
Cameroun har hele syv gange deltaget ved VM, mens Nigeria og Algeriet har henholdsvis fem og fire VM-deltagelser bag sig.
Den stærke gruppe fuldendes af Zambia, der aldrig har deltaget ved VM, men som i 2012 vandt Africa Cup of Nations, turneringen om det afrikanske mesterskab for landshold.
Ved VM i Brasilien for to år siden nåede både Algeriet og Nigeria frem til ottendedelsfinalerne, mens Cameroun røg ud efter det indledende gruppespil.
Der er 20 hold tilbage i den afrikanske VM-kvalifikation, og de er blevet inddelt i fem grupper med fire hold i hver. Kun gruppevinderne kvalificerer sig til VM i Rusland.
Grupperne ser således ud:
Gruppe A: Tunesien, Libyen, Demokratiske Republik Congo, Guinea.
Gruppe B: Zambia, Cameroun, Algeriet, Nigeria.
Gruppe C: Gabon, Mali, Elfenbenskysten, Marokko.
Gruppe D: Senegal, Sydafrika, Burkina Faso, Kap Verde.
Gruppe E: Ghana, Egypten, Congo, Uganda.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned