Tre danske badmintonsingler sikrer sig medaljer i Minsk
Mia Blichfeldt slog briten Chloe Birch er dermed klar til semifinalen ved European Games. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Singlespillerne Mia Blichfeldt, Line Kjærsfeldt og Anders Antonsen er klar til medaljekampe i European Games.
Bronzemedaljen er som minimum hjemme for Mia Blichfeldt ved European Games, og hun vil gerne have mere.
Den danske singlespiller vandt fredag sin kvartfinale i damesingle efter en sejr på 21-11, 21-13 over briten Chloe Birch.
Senere fredag gik også Line Kjærsfeldt og Anders Antonsen videre til semifinalerne.
Sejrene til de tre danske singler betyder, at Danmark er sikker på mindst tre gange bronze, som de tabende semifinalister får.
- Nu er jeg sikker på en medalje, men vi ved alle sammen, hvad for en jeg gerne vil have, siger Blichfeldt til DR.
Blichfeldt var generelt spilstyrende i fredagens kamp, men der var også en del fejl, som betød, at opgøret aldrig blev så velspillet.
- Jeg er ikke tilfreds med mit spil, det blev lidt rodet og lidt for meget tjubang. Det er frustrerende, men det var fedt at vinde, selv om jeg ikke spillede 100 procent.
- Jeg skal have smidt en masse nerver og forventninger til mig selv. Jeg har altid høje forventninger til mig selv, siger hun til DR.
En overgang var Birch ved at få kontakt i andet sæt, men Blichfeldt lod ikke briten komme ind i kampen for alvor.
Spændingen udeblev, og andenseedede Blichfeldt gik sikkert videre blandt de fire bedste.
- Det er virkelig dejligt, jeg havde noget af en kamp i går, så jeg har haft mange tanker i hovedet. Jeg er glad for min præstation, så det var super fedt, siger hun.
Dermed er den første danske medalje i badminton i hus, og tiden må vise, hvilken en af slagsen det bliver.
Også Line Kjærsfeldt gik videre til semifinalen, da den topseedede dansker vandt 21-15, 12-21, 21-16 over tyrkiske Neslihan Yigit.
Dermed kan der stadig vente en finale mellem de to danske damesingler.
I herresingle gik andenseedede Anders Antonsen videre til semifinalen efter en sejr over briten Toby Penty på 21-15, 21-16.
Han fortæller til DR, at han ikke vil være tilfreds med bronze, men at han går efter guldet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker