Tre danskere er i top-syv i fransk golfturnering
Emily Kristine Pedersen er fortsat i spidsen for stor golfturnering i Frankrig, men en rival har fået kontakt.
Efter tre stabile og flotte runder i golfturneringen Lacoste Ladies Open de France er Emily Kristine Pedersen fra Smørum stadig med helt i toppen.
Det blev til fire birdies og to bogeys for den danske rookie på Ladies European Tour under lørdagens runde, og runden i 68 slag - to under banens par - var ikke nok til at holde førstepladsen alene.
Duksepladsen må Emily Kristine Pedersen nu dele med franske Celine Herbin, som halede tre slag ind på den 19-årige dansker og ligeledes er noteret for 199 slag - 11 slag under banens par.
To øvrige danskere er også med fremme, og Malene Jørgensen er placeret på en delt femteplads i samlet seks slag under par.
Også 22-årige Nicole Broch Larsen er med helt fremme i golfturneringen i Frankrig. Hun er placeret på en delt syvendeplads - seks slag efter Emily Kristine Pedersen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker