Tre dårlige huller koster dansker topplacering i golfmajor
Nanna Koerstz Madsen spillede godt det meste af lørdagen, men på tre huller gik det galt. Foto: Edward M. Pio Roda/Ritzau Scanpix
Edward M. Pio Roda/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen ligger på 17.-pladsen i majorturneringen PGA Championship efter tre runder.
Nanna Koerstz Madsen gik tredje runde af golfmajoren PGA Championship i par - men det kunne være endt meget bedre.
Undervejs i lørdagens runde var hun nemlig nede i fire slag under par og samlet syv slag under par, men på hul 15, 16 og 17 lavede hun to bogeys og en dobbeltbogey. Derfor måtte hun nøjes med en runde i par.
Hun ligger dermed i samlet tre slag under par, hvilket inden søndagens finalerunde er nok til en delt 17.-plads, og det er faktisk slet ikke så skidt.
Nanna Koerstz Madsen er nemlig to pladser længere fremme, end hun var efter fredagens anden runde.
En sejr er dog urealistisk at tro på. Amerikanerne Nelly Korda og Lizette Salas har nemlig gået de første tre runder i 15 slag under par.
De deler førstepladsen og er hele fem slag bedre end franske Celine Boutier, italienske Giulia Molinaro og thailandske Patty Tavatanakit, der lige nu deler andenpladsen.
De to danskere Nicole Broch Larsen og Emily Kristine Pedersen var også med, da majorturneringen blev skudt i gang i torsdags, men de klarede ikke cuttet fredag og er derfor ikke længere med.
Majors bliver generelt anset for at være de mest prestigefyldte turneringer inden for golfverdenen og er ofte også dem med flest præmiepenge på spil.
Ved PGA Championship er der samlet 4,3 millioner dollar (26,8 millioner kroner) i præmiepuljen. Heraf tilfalder 675.000 dollar (4,2 millioner kroner) vinderen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker