Tre matchfixere erkender skyld
En mand fra Malaysia og to briter erklærer sig skyldig i sag om aftalt spil i fodboldkampe i Australien.
Fredagens domme er et udspring af en stor sag, som handler om klubben Southern Stars i den næstbedste australske fodboldrække. Her er fire spillere og en træner tidligere blevet suspenderet fra al fodbold af det australske fodboldforbund.
De skyldige har været involveret i et udenlandsk spillesyndikat med grene i Malaysia og Ungarn.
De to briter, forsvarsspilleren Reiss Noel og målmanden Joe Wolley, fik små bøder på henholdsvis 10.000 kroner og godt og vel 6.000 kroner, fordi de har indvilget i at hjælpe politiet med efterforskningen.
Den 45-årige Segaran Gubramaniam fra Malaysia bliver af politiet beskrevet som grundstenen i den australske del af spillesyndikatet og bindeleddet mellem spillesyndikatet og klubben Southern Stars.
Han erkendte sig også skyldig, men får først sin dom en gang i det nye år.
Træneren og yderligere to spillere skal i retten senere på måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde