Tre priser til Zlatan: Får guldbold for ottende gang
Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic vandt mandag aften hele tre priser, da både spillere, trænere og dommere blev hyldet i Stockholm.
For ottende gang blev Paris Saint-Germain-profilen kåret som årets bedste fodboldspiller i Sverige, hvilket blev hædret med en guldbold.
- En stor tak til holdet, træneren, hele staben og lederne hjemme i Paris. Og familien denne her gang. Helena (kæresten, red.) plejer at klage over, at jeg ikke takker familien, så en stor tak, sagde Zlatan Ibrahimovic, da han modtog prisen i arenaen Globen.
Den 32-årig målfarlige spiller fik også prisen som årets angriber og for at have scoret årets bedste mål.
Zlatan forlængede for nylig sin kontrakt med den franske fodboldklub Paris Saint-Germain med et enkelt år frem til sommeren 2016.
Svenskeren, der startede sin karriere i Malmö FF, har tidligere spillet i store klubber som Ajax Amsterdam, Juventus, Inter, FC Barcelona og AC Milan.
I sidste sæson scorede Zlatan Ibrahimovic hele 30 mål i den bedste franske fodboldrække for PSG, som vandt mesterskabet.
Der blev også uddelt fodboldpriser i Danmark mandag aften, og her vandt den 21-årige Tottenham-spiller Christian Eriksen titlen som årets spiller.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker