Raul scorede hattrick for Schalke 04, der lørdag bankede Werder Bremen med 5-0 i den tyske Bundesliga.
Sejren betyder, at Raul og holdkammeraterne går til vinterpause på ligaens tredjeplads - tre point efter topholdet Bayern München.
Værterne var overlegne og kunne have vundet en meget større sejr, hvis ikke Bremen-keeper Tim Wiese havde taget godt fra i målet.
Efter et kvarter lynede Raul første gang, da spanieren stod klar til at prikke bolden i mål til 1-0 efter et hjørnespark.
Bare fire minutter senere fordoblede han målscoren, da han på kanten af offside sendte en aflevering fra Klaas Jan Huntelaar over målstregen til 2-0.
Efter en times spil fortsatte Raul sin målstime, da han løb fra sin oppasser og headede 3-0-scoringen i mål. Den 34-årige spanier er nu oppe på 10 træffere i sæsonen.
Generelt spillede Schalke meget mere direkte end Werder Bremen, der efter Rauls en-mands-bombardement gik endnu mere i opløsning.
Senere fik Kyriakos Papadopoulos og Klaas Jan Huntelaar også lov til at komme på måltavlen for Schalke.
Werder Bremen indtager fortsat femtepladsen i Bundesligaen - dog med en målscore, der er gået i minus.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde