Tre russiske håndboldspillere går i dopingfælden
Flere russiske håndboldspillere brød angiveligt dopingreglerne under U19-EM, da de slog Danmark ud i semifinalen. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Tre russere blev testet positiv under U19-EM i håndbold i august. Rusland slog Danmark i semifinalen.
Der har været stort fokus på en kobling mellem russiske sportsudøvere og brug af doping. Nu er der kommet endnu en kedelig sag frem om russiske dopingsyndere.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) meddeler på sin hjemmeside, at tre russiske håndboldspillere blev testet positiv for brug af doping under kvindernes U19-EM-slutrunde i Slovenien i august.
En russer blev testet positiv under de indledende runder af turneringen, mens yderligere to blev testet positiv i knockoutfasen.
I knockoutfasen vandt Rusland med 28-27 over Danmark i semifinalen. Russerne endte med at tabe finalen, mens danskerne vandt bronzekampen over Ungarn.
Dopingprøverne fra slutrunden er blevet analyseret på et laboratorium, der er godkendt af Det Internationale Antidoping Agentur (Wada).
Al dokumentation og alle resultater er sendt videre til EHF's interne domstol. EHF vil mandag komme med yderligere oplysninger omkring de tre positive dopingprøver.
Frem mod OL i Rio sidste år var der stor debat om, hvorvidt russiske atleter skulle have lov til at stille op, efter det blev afsløret, at landet havde haft et statskontrolleret dopingprogram.
Dengang var det op til de enkelte specialforbund at afgøre, om russere måtte deltage i forbundenes sportsgrene. Det betød blandt andet, at atletikkonkurrencerne var uden russiske atletikudøvere.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde