Første runde har kostet en del favoritter turneringslivet i Wimbledon-historien. Tirsdagens herresinglekampe bød dog ikke på nogen nævneværdige overraskelser.
Både Roger Federer og Novak Djokovic kom i hvert fald uskadte igennem deres optræden på græsset.
Federer besejrede kasakheren Mikhail Kukushkin med cifrene 7-6, 6-4, 6-2.
Schweizeren fik efterhånden som kampen skred frem bedre og bedre fat i Kukushkins hårde server, og så var det let for den tidligere verdensetter at afgøre kampen.
Godt nok måtte schweizeren kæmpe med de vindstød, som også drillede Caroline Wozniacki, men han forsøgte bare at spille med så få risici som muligt.
- Det er altid lidt nervepirrende at spille sin første kamp på centre court, for man har ikke rigtigt mulighed for at træne ret meget. Det handlede bare om at spille sikkert, siger Federer, der har vundet Wimbledon seks gange tidligere.
Djokovic havde ikke de store problemer med at sende franske Jeremy Chardy ud af turnringen med cifrene 6-4, 6-1, 6-1.
Serberen spillede lige som Federer uhyre sikkert og begik kun seks uprovokerede fejl undervejs i de tre sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned