Tre sager i eliteidræt har vakt stor debat

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er især oprulningen af åbne vejninger foran kolleger i tre forskellige idrætsforbund, som har afstedkommet stort debat om fokus på vægt blandt atleter.

* Svømning (2020)

For tre år siden afslørede DR i en dokumentar, at landsholdssvømmerne igennem en årrække blev vejet foran hinanden, og at resultaterne hang til skue. Flere følte sig udskammet, og det ramte dem psykisk. En del var stoppet på grund af miljøet på landsholdstræningen.

* Fodbold (2023)

Tidligere i år var DR så på banen igen, da man afslørede, at der også i Dansk Boldspil-Union (DBU) var blevet foretaget vejninger af spillere foran hinanden, også på ungdomsniveau. Både nuværende og tidligere spillere berettede, hvordan det havde ramt dem psykisk.

* Håndbold (2023)

I sidste uge kom så Jyllands-Posten med historien om, at stort set det samme var foregået i Dansk Håndbold Forbund (DHF), også på ungdomshold. Både nuværende og tidligere spillere fortalte om, hvordan det havde påvirket dem negativt.

Kilder: DR og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.