Tre sene Villarreal-mål sender Juventus ud af Champions League
Pau Torres (tv.) og Gerard Moreno (th.) stod bag et mål hver. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix
Antonio Calanni/Ritzau Scanpix
Juventus er færdige i Champions League efter et 0-3-nederlag til Villarreal, der scorede tre sene mål.
Juventus må for tredje sæson i træk takke af efter ottendedelsfinalerne i Champions League.
Det er en kendsgerning, efter at den italienske mastodont onsdag aften gik i fuldstændig opløsning i slutningen af kampen mod spanske Villarreal, som vandt med 3-0.
Man skulle ikke have troet, at det ville ende sådan med den start på kampen, Juventus fik.
De zebrastribede værter kom aggressivt ud fra begyndelsen og lagde hurtigt et pres på de spanske gæster.
Især italienernes nye angriber Dusan Vlahovic bød sig til. Serberen havde blandt andet et skud på overliggeren midtvejs i første halvleg.
Villarreal forsøgte sig primært i kontraspillet, men havde i første halvleg svært ved at producere de helt store målchancer.
Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, men ændrede sig drastisk i slutningen, da Villarreal fik tilkendt et kontroversielt straffespark til Francis Coquelin.
Gerard Moreno eksekverede fra pletten med et kvarter tilbage af kampen.
Forsvareren Pau Torres fordoblede føringen fem minutter før tid, da han dukkede op ved bagerste stolpe og scorede efter et hjørnespark.
Villarreal bankede endnu et søm i kisten på Den Gamle Dame, hvis defensiv var gået i opløsning. Målet til 3-0 blev sat ind af hollandske Arnaut Danjuma fra ellevemeterpletten.
Dermed er Villarreal klar til Champions Leagues kvartfinaler.
Lodtrækningen til kvartfinalerne finder sted fredag klokken 12.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker