Tre tiltrængte point til Vejle mod Silkeborg
Vejle Boldklub har i den grad spillet et ujævnt efterår i den næstbedste fodboldrække, og tendensen fortsatte onsdag aften, hvor Silkeborg var på besøg i Nørreskoven.
Vejlenserne rejste sig flot efter weekendens 0-1-nederlag til Brøndhøj ved at vinde 3-0 over superliganedrykkerne.
Christian Sivebæk bragte hjemmeholdet i front, og kort inden pausen udbyggede Kristian Gaarde føringen.
Den blev endnu større, da Nikolaj Agger fem minutter inde i anden halvleg lavede endnu et mål for værterne, og så skete der ellers ikke mere i den kamp.
Vejle har efter sejren 14 point for 10 kampe og rykker fra en placering som nummer 10 op på sjettepladsen.
Vejlensernes svingende formkurve understreges af, at klubben de seneste 10 kampe hverken har præsteret at vinde eller tabe to kampe i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker