Tre utilfredse spaniere bøjer af kort før kvinde-VM
Mariona Caldentey fra FC Barcelona er en af de tre spillere, som er blevet taget til nåde af Spaniens landstræner Jorge Vilda. (Arkivfoto). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
3 ud af de 15 spillere, som blev smidt af Spaniens kvindelandshold i september, er blevet udtaget til VM-trup.
I september meddelte 15 spillere fra Spaniens kvindelandshold, at de ikke længere var til rådighed for landsholdet, så længe Jorge Vilda var landstræner. Forbundet bakkede Vilda op og svarede igen med besked om, at spillerne først var velkomne tilbage, hvis de undskyldte.
Det ser ud til, at i hvert fald tre af spillerne har gjort netop det. Da Vilda mandag satte navn på sin VM-trup, var en trio af de 15 spillere at finde på truplisten.
Hvorfor kun Mariona Caldentey og Aitana Bonmatí fra FC Barcelona samt Manchester Uniteds Ona Batlle af de 15 spillere er tilbage, ville landstræneren dog ikke svare på.
- Jeg vil snakke om de spillere, som er med, ikke om det spillere, der ikke er med, eller som ikke ønsker at være her, proklamerede han på pressemødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Adspurgt hvorfor netop de tre nævnte spillere var tilbage, lød svaret:
- Når de tre spillere er med her, så er det fordi, de har dedikeret sig til landsholdet, og derfor kan de spille VM.
Ud over comebacket til de tre spillere var den anden store nyhed i truppen, at Ballon d'Or Alexia Putellas, også fra Barcelona, er tilbage.
Putellas pådrog sig en alvorlig knæskade inden EM sidste sommer, men hun er for nylig vendt tilbage for Barcelona, og hun er klar til at spille VM.
VM spilles fra 20. juli til 20. august i Australien og New Zealand. Spanien er i gruppe med Costa Rica, Zambia og Japan.
Danmark er i gruppe med Kina, England og Haiti.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker