Tre VM-stadioner bliver ikke klar til deadline
1. januar skulle de 12 stadioner, som skal lægge græs til sommerens VM i fodbold i Brasilien, være bygget færdig.
Det var i hvert fald aftalen mellem det internationale fodboldforbund Fifa og de brasilianske værter, men det kommer ikke til at holde stik.
Fifa fortæller tirsdag, at deadline bliver overskredet for tre af de 12 arenaers vedkommende.
- Vi har lige modtaget en rapport. Der er mindre forsinkelser i konstruktionen af stadionerne. Men de er så små, at vi godt kan sige, at alt bliver klart, siger præsident Sepp Blatter.
Problemerne relaterer sig blandt andet til byerne Curitiba og Cuiaba. Her forventer man først at få en endelig klarmelding i februar, fire måneder inden turneringen begynder.
Og i São Paulo er man løbet ind i problemer, efter at en kran kollapsede og dræbte to byggearbejdere, ligesom den også gjorde skade på tilskuerpladserne.
Allerede i juni sidste år konstaterede Fifa, at byggerierne i Brasilien var bagud i forhold til tidsplanen.
I forbindelse med den såkaldte Confederations Cup måtte spilleplanen ændres, fordi nogle af stadionerne endnu ikke var klar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde