Triatlon: Dansk europamester ligger i koma
Foto: Boris Roessler /Scanpix
Scanpix / Boris Roessler /Scanpix
Den danske europamester i triatlon Camilla Pedersen ligger i kunstigt koma på Odense Universitetshospital efter et slemt cykelstyrt tirsdag aften.
Det oplyser Dansk Triatlon Forbund på sin hjemmeside.
- Europamester Camilla Pedersen er på nuværende tidspunkt indlagt på intensiv afdeling på Odense Sygehus.
- Camilla har pådraget sig kraniebrud og kritiske blødninger omkring hjernen som følge af et styrt til cykeltræning tirsdag aften.
- Seneste udvikling er, at Camilla vil blive holdt i kunstigt koma indtil weekenden for at give hjernen maksimal ro og mulighed for restitution. Vi kan ikke forvente afgørende nyt indtil da, skriver forbundet.
Den 30-årige esbjergenser vandt EM-guld på den halve ironman-distance i maj i Spanien.
Landstræner Michael Krüger er dybt berørt over situationen.
- Nu er vi spændt på pinebænken og kan ikke gøre andet end at vente. Hospitalet oplyser, at Camilla er i kritisk, men stabil tilstand, siger Michael Krüger til Ekstra Bladet.
- Camilla var ude at træne med en gruppe triatleter omkrig Esbjerg, og de lå og kørte intervaller, da der pludselig opstod en situation med nogle børn på vejen. Jeg kender ikke detaljerne, men situationen affødte en undvigemanøvre, som førte til styrtet.
- Det var et hændeligt uheld, og Camilla havde hjelm på, så der er ikke noget at udsætte på nogen. Hendes træningskammerater var naturligvis stærkt chokerede, men de fik tilkaldt en ambulance.
- Personligt er jeg dybt berørt. Det er altid forfærdeligt, når noget sådant sker, men det er klart, at jo tættere, man er knyttet til atleten, desto værre er det.
- Det her er sådan en dag, hvor man tænker, at det måske er bedst at finde et andet job, hvor sådan noget ikke kan se, siger Michael Krüger.
Han oplyser, at Camilla Pedersen blev opereret tirsdag aften og igen onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned