Team Sydhavsøerne har nu næsten fået alle aftaler på plads med de spillere i den nuværende trup, som ønsker at fortsætte marchen mod drømmemålet om en plads i Håndboldligaen.
Senest er kontraktforlængelser med tre af de mest erfarne spillere forhandlet på plads og mangler nu blot de formelle underskrifter.
Det drejer sig om den 31- årige stregspiller Mikael Bo Hansen, den 28-årige venstre back Frederik Nielsen og den 26-årige venstre fløj Mads Knutzon. Trioen har alle forlænget med to sæsoner til udgange af 2014/15.
Endnu er klubben ikke nået til enighed med playmaker Andreas Stryger, mens man slet ikke har taget hul på snakken med målmand Jens Nyhuus efter keeperens eget ønske.
- Vi ønsker, at beholde begge spillere i Team Sydhavsøerne, så vi håber at nå frem til et positivt forhandlingsresultat, siger sportschef i Team Sydhavsøerne, Henrik “Zürich” Jørgensen.
Udover de tre forlængelser, der er i hus - og forhåbentlig to mere på vej - har sportschefen stadig plads i budgettet for den kommende sæson til et par nye spillere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde