Johnny Albertsen sluttede som nummer 53 ved styrtløbskonkurrencen ved OL i Vancouver. Resultat var som sådan godkendt, men den danske skiløber var alligevel lidt skuffet over præstationen.
Han opfyldte ganske vist målet om OL-deltagelse og kørte også op til udtagelseskravet, men han nåede ikke målet om at præstere tæt på hans tidligere niveau.
- Det sidste lykkedes ikke, men det har været en fantastik oplevelse og trods alt et godkendt resultat. Mere vil have mere, og jeg ville gerne have kørt endnu hurtigere. Men jeg noterer mig, at jeg er feltets eneste amatør og slog en del af de professionelle styrtløbskørere med tre-fire sekunder, siger Johnny Albertsen i en pressemeddelelse.
Han følte ikke rigtigt, at han kunne få gang i skiene på den tunge bane i et løb, der var hans sidste styrtløb.
- Det er trist at tænke på, at jeg ikke igen skal opleve denne fantastiske stemning. Det er helt unikt og bliver svært at undvære, siger han.
Johnny Albertsens næste konkurrence bliver i fredagens super-G.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde