Tro på EM finaleplads hos lokale håndboldfolk

Foto: Peter Klode

De næste uger raser håndboldfeberen i Danmark, som for første gang nogensinde er vært for EM-slutrunden i herrehåndbold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Forventningerne til slutrunden og de danske chancer for at genvinde guldet, som landstræner Ulrik Wilbeks og hans udvalgte vandt i Serbien for to år siden, er tårnhøje.

Med dagens Folketidende følger et 12 sider stort EM-tillæg med masser af optakt til slutrunden, som spilles fra på søndag i Aarhus, Aalborg og Brøndby..

I avisen fortæller Team Sydhavsøernes målmand Nicolaj Frejlev Jørgensen at han tror herrelandsholdet når til finalen ved det kommende EM.

- Jeg tror, at herrelandsholdet vinder medaljer. Og jo. Det havner i finalen - ikke mindst fordi Danmark har en af verdens bedste målmænd, men også fordi landsholdet vil blive båret frem af mange tusinde tilskuere. mener Nicolaj Frejlev.

Nikolaj Frejlev spillede sammen med håndboldlandsholdets målmand Niklas Landin på for ynglingelandsholdet for små ti år siden.

Den tidligere HMH-spiller Søren Stryger, der har deltaget i otte VM- og EM-slutrunder, tror også på Ulrik Wilbeks håndbolddrenge.

- Danmark er forsvarende europamestre og har hjemmebane. Det er en kæmpefordel, så jeg forstår godt, at de melder ud, at de vil vinde guld. Og det tror jeg også, de gør, siger han til Folketidende.

Team Sydhavsøernes 1. divisionstræner Jimmy Albrechtsen behøver ikke lang betænkningstid, før han afslører sit tip på en europamester.

- Danmark spiller på hjemmebane, og holdet får en kolossal opbakning fra lægterne.

Se det store håndbold tillæg i dagens udgave af Folketidende.