Trods 0-3: Dansk VM-debutant fik en kæmpe oplevelse
Skuffelsen er udbredt i den danske VM-lejr efter 0-3-nederlaget til Sverige i premieren ved ishockey-VM i Minsk.
Men én af de danske spillere kommer alligevel til at huske kampen mod svenskerne for noget positivt: Den unge back Emil Kristensen fik nemlig sin første VM-optræden for det danske landshold.
- Jeg er selvfølgelig skuffet over, at vi ikke kunne snyde svenskerne, men samtidig var det en kæmpe oplevelse at få min VM-debut, siger Emil Kristensen.
Han har i denne sæson spillet for Oskarshamn i Allsvenskan, men en VM-turnering er et skridt eller to op på niveaustigen.
- Ja, niveauet var temmelig højt i forhold til, hvad jeg er vant til. Jeg skulle hele tiden være vågen og fokuseret, for ellers ville de løbe over mig.
- Men jeg synes egentlig, det gik okay. Jeg var lidt nervøs i starten, men så snart jeg kom ind i spillet, forsvandt nervøsiteten, siger Emil Kristensen.
Ligesom sine holdkammerater ærgrer den offensive back sig over, at danskerne ikke formåede at udnytte de muligheder, der trods alt bød sig mod verdensmestrene.
- I mine øjne var det en forholdsvis tæt kamp næsten hele vejen igennem, og hvis vi havde scoret på vores chancer i starten, kunne det være blevet anderledes
- Vi vidste godt, at vi var oppe mod overmagten, men det kunne have været sjovt at tage et point eller flere, siger Emil Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub