Selv om Liverpool-manager Rafael Benitez efter onsdag aftens FA Cup-nederlag til upåagtede Reading igen er centrum for alvorlig kritik, så går han ikke med tanker om at forlade jobbet - og han slår fast, at han kan holde til kritikken.
- I tre måneder har al snak handlet om mig. Når alt kommer til alt, så er man som manager også skuffet, men man bliver nødt til at tænke fremad mod kampen mod Stoke på lørdag, siger Benitez.
- Vi er frustrerede, men vi bliver nødt til at kæmpe videre. Alle er skuffede, siger Benitez.
Onsdag aften kunne han se sit hold komme foran mod Reading, der kæmper for overlevelse i den næstbedste række. Men de undertippede gæster kom igen, fik udlignet og scorede det afgørende 2-1 mål, da kampen gik ud i ekstra tid.
- Det er virkelig skidt. Alle ønskede at komme videre i turneringen, men det kom vi ikke, så vi er skuffede, siger Benitez, der havde danske Daniel Agger med i hele kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde