Troels Bech: Cypern-træner kastede vandflasker efter os
Brøndbys sportsdirektør fortæller, at der var stor tumult, efter Brøndby havde slået Omonia Nicosia ud.
På banen var det et drama af dimensioner, da Brøndby torsdag spillede 2-2 ude mod Omonia Nicosia og derved avancerede sammenlagt i Europa League-kvalifikationen.
Undervejs måtte kampen afbrydes, da tilskuere overdængede den ene linjedommer med kasteskyts, og balladen fortsatte efter kampen, fortæller Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech.
- Efter kampen kastede træneren (Omonia-træner Kostas Kaiafas, red.) med fyldte vandflasker efter os dernede, men jeg ved ikke, om nogle af vores spillere blev ramt, siger Troels Bech til eb.dk.
Han fortæller videre, at træneren i pausen havde fat i kraven på Brøndbys back Johan Larsson, hvorfor spillerne måtte eskorteres ind i omklædningsrummet.
Efter kampen gik frustrationerne ud over en anden Brøndby-svensker, Magnus Eriksson, der blev slået af Nuno Assis. Sidstnævnte fik rødt kort for forseelsen efter kampen.
Trods angrebene har Brøndby ingen intentioner om at indberette sagerne til Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, slår Troels Bech fast.
Brøndby kvalificerede sig med den samlede sejr til playoff-runden forud for Europa Leagues gruppespil. Lodtrækningen foretages fredag klokken 13.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub