Troels Bech erkender, at Silkeborg var klart overmatchet, da holdet torsdag aften tabte 0-4 ude mod Esbjerg i SAS Ligaen.
- Der var i hvert fald intet uheld over det i dag - som vi har oplevet det i visse andre kampe på det seneste, siger Silkeborg-træneren til klubbens hjemmeside.
- I dag blev vi slået af et hold, der i omkring 75 procent af kampen løb hurtigere, tidligere og bedre end os og behandlede bolden tilsvarende bedre. I alle spillets facetter var Esbjerg bedre end os, vurderer Troels Bech.
Træneren har svært ved at finde optimismen frem efter seks liganederlag på stribe, hvor Silkeborg har indkasseret 20 mål.
- Det var vel nok Esbjergs bedste kamp i foråret - og en af vores allerringeste i sæsonen. På den led passer det jo nok ganske godt med 4-0. Vi lavede fejl i dag, som vi ikke engang har lavet til træning, siger Troels Bech.
Silkeborg, som længe kandiderede til en tredjeplads, er kommet tættere på nedrykningsstregen, og klubben er endnu ikke garanteret en plads i SAS Ligaen i næste sæson.
- De næste to kampe handler om mange ting - blandt andet at genvinde både vores egen og andres respekt for det her fodboldhold, siger Troels Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde