Alligevel lykkedes det mirakuløst for Dennis Flinta at udligne til 2-2 i overtiden.
- Samlet set var det et heldigt point. Vi kunne sagtens have indkasseret flere mål, specielt i første halvleg, siger Troels Bech til TV 2 Sport.
- Vi kom til at bakke for meget og glemte at lægge pres på OB. Jeg kan ikke huske en større klasseforskel mellem vores hold og et modstanderhold i de sidste to år, lyder den ærlige analyse af første halvleg, som OB vandt med 1-0.
Siden kom fynboerne også på 2-0, men efterhånden mistede hjemmeholdet jerngrebet om kampen, og Silkeborg fik mere held med deres småspil.
- Det blev bedre og bedre som kampen skred frem, og selv om det var et heldigt point, er der ikke noget heldigt i den måde, vi kom til pointene på i de sidste 20 minutter, siger Troels Bech.
- Det er ikke OB's skyld alene, at de mistede sejren til slut. Det er også vores fortjeneste, og det er en stor ting for os, at det lykkedes, lyder det.
Troels Bech slap dermed med nød og næppe helskindet fra at bruge to 21-årige i midterforsvaret og to 19-årige på midtbanen.
- Det var da ikke alt sammen, de fire lavede, der var lige godt, men det var det heller ikke fra de andre syv.
- Alt i alt fik vi et point og et par nye superligaspillere med herfra, konstaterer en tilfreds Silkeborg-træner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde