Trump laver kovending om knælende NFL-quarterback
Den nu 32-årige Colin Kaepernick har ikke spillet i NFL siden slutningen af sæsonen i 2016, hvor han begyndte at knæle under nationalmelodien inden kampe for at protestere mod racisme og politivold. Foto: Kirby Lee/Ritzau Scanpix
Kirby Lee/Ritzau Scanpix
I 2017 kaldte Donald Trump knælende NFL-spillere som Colin Kaepernick for "sons of bitches".
USA's præsident, Donald Trump, laver en kovending og siger, at den tidligere quarterback i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL, Colin Kaepernick fortjener en ny chance i ligaen.
Det siger præsidenten i et interview med det lokale Washington D.C.-medie WJLA onsdag lokal tid.
- Hvis han fortjener det, bør han, siger Donald Trump direkte adspurgt, om Kaepernick skal have en ny chance.
- Hvis altså han har de spillemæssige evner. Jeg ville elske at se ham få en ny chance, men hvis han ikke kan spille godt, vil det være unfair.
Den nu 32-årige Colin Kaepernick har ikke spillet i ligaen siden slutningen af sæsonen i 2016, hvor han begyndte at knæle under nationalmelodien inden kampe for at protestere mod racisme og politivold.
Kaepernicks knælen skabte store kontroverser i hele USA, og quarterbackens kontrakt med San Francisco 49'ers blev ikke forlænget. Siden har ingen hold villet røre ham med en ildtang.
Men med de seneste protester over hele verden som følge af den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt har flere presset på for, at Colin Kaepernick kunne spille i ligaen igen.
Trumps kommentar står i skarp kontrast til hans udmelding fra 2017 om knælende spillere i NFL, som han dengang kaldte "sons of bitches".
Kovendingen fra Donald Trump sker på samme dag, som Los Angeles Chargers' cheftræner, Anthony Lynn, siger, at det ville være "sindssygt" for alle NFL-hold ikke at overveje Colin Kaepernick.
- Colin er den type quarterback, som vi vil bruge i vores system.
- Jeg er meget glad for de tre quarterbacks, vi har i truppen, men man kan aldrig have for mange spillere, der står klar i baggrunden, siger Anthony Lynn til det amerikanske sportsmedie ESPN.
Los Angeles Chargers sagde efter den forgangne sæson i marts farvel til den 38-årige quarterback Philip Rivers og draftede Justin Herbert i april.
Derudover har Chargers både Easton Stick og Tyrod Taylor på kontrakt.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker