Trussel kan føre til aflysning af kampe i Belgien
De to bedste rækker i belgisk fodbold risikerer kampaflysninger som følge af forhøjet terrortrussel.
I Belgien har man opjusteret terrortruslen til højeste niveau i og omkring Bruxelles, og det får en afdeling fra landets udenrigsministerium til at anbefale, at alle weekendens kampe i bedste og næstbedste fodboldrække aflyses.
Det skyldes blandt andet, at Salah Abdeslam, en af de mistænkte for angrebene i Paris for godt en uge siden, formodes at opholde sig i Bruxelles.
Det skriver TT.
Lørdag og søndag skal der efter planen spilles i alt syv kampe i Jupiler Ligaen, som er landets højeste række, men de risikerer alle at blive aflyst.
Blandt de hold med danskere i truppen, som står foran en mulig kampaflysning i weekenden, er Genk med Brian Hamalainen, Standard Liege med Alexander Scholz og Zulte-Waregem med Jesper Jørgensen.
De forsvarende mestre Gent med Lasse Nielsen og Nicklas Pedersen i truppen spillede fredag aften, hvor det blev til en sejr på 5-0 over Westerlo.
I tirsdags blev også testkampen mellem Belgien og Spanien aflyst grundet sikkerhedsrisiko.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned