TSØ baskede fynboer

Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne er i pokalens ottendedelsfinale efter sejr over HC Fyn.

Offentliggjort Sidst opdateret

En sejr på 36-30 (17-16) over HC Fyn i Rødbyhavn Sportshal giver Team Sydhavsøerne 1. divisionsmænd adgang til ottendedelsfinalerne i den landsdækkende pokalturnering.

Team Sydhavsøerne førte i hele første halvleg. Ved 17-13 gik hjemmeholdet dog i stå, og det udnytte HC Fyn til at score fem mål i træk til føring 17-18.

"Rævene" fik dog taget sig sammen og sad også på kampen i anden halvleg.

HC Fyn knækkede endegyldigt ved 29-23, da holdets bedste, Minik Dahl Høegh, fik direkte rødt for at jorde Frederik Nielsen, der var på vej ind over stregen i en kontra.