TTH bjærger Champions League-point i sidste sekund
Magnus Bramming og TTH Holstebro fik et point ud af Champions League-debuten. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
På et straffekast efter tidsudløb sikrede TTH Holstebro sig et point mod Dinamo Bukarest.
TTH Holstebros håndboldherrer har set frem til entréen i Champions League med stor spænding, og vestjydernes debut i det prominente selskab skuffede ikke.
De danske sølvvinderes hjemmekamp mod Dinamo Bukarest fra Rumænien endte nemlig som en sand gyser, da Jac Karlsson udlignede til 32-32 på et straffekast, efter at tiden var løbet ud.
Gæsterne fra den rumænske hovedstad lignede ellers længe en for stor mundfuld for danskerne, der havde besvær med at håndtere de noget tunge modstandere med den klassisk østeuropæiske spillestil.
Det var da også rumænerne, der kom bedst fra land og bragte sig foran 8-5 i en indledning, hvor det vestjyske forsvar var slemt hullet i geledderne.
Men træner Patrick Westerholm fik styr på sine tropper, og han har grund til at rose sine spillere for hele tiden at holde snor i Dinamo Bukarest, når rumænerne truede med at trække afgørende fra.
8-5 til Dinamo blev til 9-8 til TTH, og de to hold fulgtes ad til pausen, hvor stillingen var 16-16.
Dinamo Bukarest kom også bedst fra start i anden halvleg, men midtvejs i halvleg kom hjemmeholdet for første gang i lang tid foran, da Magnus Bramming sørgede for 26-25-scoringen.
På højrefløj viste Kasper Kildelund initiativ og kontrastyrke, og da TTH med godt tre minutter igen bragte sig foran 30-28, lignede det en perfekt Champions League-debut.
Men igen tippede kampen rundt. Ti sekunder før tid bragte Dinamo sig foran 32-31, men der var lige akkurat tid for Kasper Kildelund til at få et straffekast, som Jac Karlsson altså udnyttede til at sikre det danske hold et vigtigt point.
Der er i alt seks hold i TTH's Champions League-gruppe. De to bedste skal spille mod hold fra en anden gruppe om to billetter til knockoutfasen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker