TTH Holstebro er klar til Final-4 efter gyser
Trine Troelsen og Silkeborg-Voel var på vej mod sejren, men gik i stå mod slutningen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Ida Munch
Polfoto/Ida Munch
TTH Holstebro udmanøvrerede Silkeborg-Voel efter forlængelse, mens lyset gik ud, da FCM slog København.
Håndboldkvinderne fra TTH Holstebro og FC Midtjylland er klar til semifinalerne i pokalturneringen, også kaldet Santander Cup.
TTH vandt onsdagens kvartfinale på udebane over Silkeborg-Voel med 29-28 efter forlænget spilletid. Den ordinære kamp var sluttet 25-25.
Hvis kampen i Silkeborg var en gyser, var FC Midtjyllands sejr over København kun spændende for de mørkerædde.
En strømafbrydelse gjorde nemlig, at lyset gik ud i Frederiksberg Hallen, og anden halvleg måtte afvikles i den ydmyge hal 2.
Midtjyderne lod sig dog ikke ryste af de bizarre omstændigheder og spillede sig videre med en sikker 32-23-sejr.
Den ensidige kamp kunne selvsagt ikke leve op til intensiteten i Silkeborg tidligere på aftenen.
Silkeborg-Voel-spillerne troede, at de havde udlignet til 29-29, da Freja Cohrt i sidste sekund af forlængelsen sendte bolden i nettet, men dommerne annullerede scoringen for overtrådt.
Tv-billederne viste, at kendelsen var korrekt.
Tilskuerne i Jysk Arena havde sat næsen op efter Silkeborg-Voels første indtog i pokalsemifinalerne i klubbens historie, og hjemmeholdet førte da også i 55 minutter.
Men det blev dyrt, at holdet ramlede ind i en scoringskrise i slutfasen af den ordinære tid, hvor det kun blev til to mål i de sidste 11 minutter.
Dermed kunne et godt kæmpende TTH-hold med effektivt syv-mod-seks-spil æde sig ind i opgøret, og fem minutter før tid kom holdet foran for første gang i kampen ved 24-23.
TTH fortsatte med at have et let overtag i forlængelsen, og da Cohrts udligning blev afblæst, kunne vestjyderne juble over en stærk sejr.
Holdet skal tilbage til Silkeborg for at spille finalestævnet, der afvikles som Final-4 i Jysk Arena 29. og 30. december.
Tirsdag kvalificerede Randers HK sig som det første hold til Final-4-stævnet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde