TTH Holstebro får skrækmodstander i EHF Cup-semifinale
Niklas Landin og resten er det stærke Kiel-mandskab skal op mod TTH Holstebro i semifinalen i mændenes EHF Cup. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den tyske storklub THW Kiel venter danskerne i semifinalen i mændenes EHF Cup.
TTH Holstebros håndboldherrer skal på noget af en opgave i forsøget på at spille sig hele vejen til finalen i EHF Cuppen.
Det danske hold fik den tyske storklub THW Kiel som modstander i semifinalen, da der tirsdag middag blev trukket lod i Kiel.
Den anden semifinale spilles mellem Füchse Berlin og Porto.
Kiel, der har de danske landsholdsbrødre Niklas og Magnus Landin i truppen, har vundet det tyske mesterskab ti gange siden 2005 samt Champions League i 2007, 2010 og 2012.
Dermed er det noget nær det værst tænkelige scenarie for det danske hold, siger Line Kristoffersen, der er turneringsansvarlig og EHF-manager i TTH.
- Vi havde håbet at møde Kiel i finalen. Men det er tre rigtigt gode hold (i Final 4, red.), så vi må gøre vores bedste og håbe, at vi kan overraske.
- De danske spillere i Kiel er rigtigt gode. Det bliver meget svært, men måske kan vi overraske, siger hun efter lodtrækningen på EHF's hjemmeside.
TTH har haft en god sæson i den hjemlige liga, hvor det blev til en fjerdeplads i grundspillet med blot seks point op til førstepladsen.
I slutspillet har holdet dog ikke haft samme succes og ligger sidst i mesterskabsspillets gruppe 1, efter at det er blevet til nederlag i de første to kampe.
I EHF Cuppen har TTH imponeret og spillede sig i semifinalen med en smal samlet sejr på 52-50 over Tatabanya fra Ungarn.
Det stjernespækkede Kiel-mandskab har også haft en god sæson og ligger nummer to i Bundesligaen med fire point op til Flensburg-Handewitt på førstepladsen.
Final 4-stævnet spilles i Sparekassen Arena i Kiel 17. og 18. maj.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde