TTH Holstebro-kvinder vinder vestjysk lokalderby
Mathilde Hylleberg og TTH Holstebro vandt sikkert over Ringkøbing i tirsdagens kamp. (Arkivfoto). Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Ringkøbing begyndte godt, men holdet blev efterfølgende kørt over af TTH Holstebro, der vandt 34-20.
TTH Holstebro vandt tirsdag overlegent over Ringkøbing i landets bedste håndboldliga.
På hjemmebane tog favoritterne fra TTH Holstebro en sejr på 34-20 over gæsterne, der ellers fik en lovende start i den vestjyske duel.
Ringkøbing bragte sig i begyndelsen foran med 5-2, men så ændrede kampen karakter, og værterne kom i gang.
En periode på 21 minutter frem mod pausen endte med 15-4 til TTH-spillerne, der dermed førte med 17-9, før de sidste 30 minutter. Dermed var kampen reelt afgjort.
Sarah Stougaard førte an i opvisningen med ni scoringer for TTH Holstebro.
Hen imod slutningen af kampen blev hjemmeholdets Ilda Kepic sendt på banen til sin debut for TTH Holstebro, efter at den 23-årige bagspiller har kæmpet sig tilbage efter en korsbåndsskade.
TTH Holstebro er placeret på niendepladsen i ligaen lige uden for top-otte, der giver adgang til slutspillet.
Holdet har 14 point - to færre end Viborg på ottendepladsen.
Ringkøbing er næstsidst i rækken med fire point.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde