TTH Holstebro mister træner efter sæsonen
TTH Holstebros herrehold mister deres assistenttræner Søren Hansen. (arkivfoto) Foto: Polfoto
Polfoto
Søren Hansen forlader den vestjyske håndboldklub, hvor han har været i knapt ti år.
Håndboldklubben TTH Holstebro siger farvel til assistenttræner Søren Hansen efter denne sæson.
Træneren, der i øjeblikket fungerer som midlertidig cheftræner for klubbens damehold, har fået et tilbud, som klubben har valgt at imødekomme mod en økonomisk kompensation.
- Søren har fået muligheden for at komme videre i sin trænerkarriere, og det vil vi ikke stå i vejen for, siger TTH Holstebro-direktør John Mikkelsen i en pressemeddelelse.
- Søren har været i TTH siden 2007, først som spiller og i de seneste år som en dygtig og vellidt træner, og han har leveret et stort og seriøst stykke arbejde både som træner og "klubperson", siger John Mikkelsen.
Søren Hansen er assistenttræner for både dameholdet og herreholdet i økonomisk pressede TTH Holstebro.
I sidste uge overtog han midlertidigt cheftjansen hos dameholdet, efter at cheftræner Pether Krautmeyer blev ramt af en blodprop.
- Jeg har både som spiller og træner været rigtig glad for at være i klubben, og det bliver selvfølgelig vemodigt at forlade klubben.
- Men jeg lukker ingen døre og kan sagtens se mig selv i TTH igen på et tidspunkt, siger Søren Hansen.
Hans kommende destination er endnu ikke kendt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde