Tung regn afbrød US Masters i golf efter 35 minutter
Regnvejr suspenderede spillet i US Masters i knap tre timer. Foto: Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Jamie Squire/Ritzau Scanpix
US Masters måtte afbrydes på grund af regn allerede efter 35 minutters spil af første runde.
Årets sidste major-turnering i golf, US Masters, blev torsdag sat på pause, nærmest inden den gik i gang.
På forhånd havde vejrudsigterne set dunkle ud, og regn kom hurtigt til at sætte en stopper for torsdagens første runde.
Således var der bare spillet 35 minutter, inden tung regn ned over Augusta National Golf Club suspenderede spillet. Ni spillere havde nået at spille et hul, før regnen satte ind.
Der gik næsten tre timer, før spillet igen kunne genoptages.
Den 84. udgave af turneringen skulle have været afviklet i april, men på grund af coronapandemien blev den udsat til november.
Der er ingen danske deltagere i årets turnering, hvor ikonet Tiger Woods stiller op som forsvarende mester.
Man skal tilbage til 2006 for at finde den seneste gang, hvor en runde ikke blev færdigspillet, samme dag som den begyndte. Dengang nåede 36 spillere ikke rundt på de 18 huller i tredje runde på samme dag som de øvrige.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker