Tunge grusveje lokker cykelsportens stjerner væk fra landevejen

Et par hundrede kilometer på cykel er en stor mundfuld for de fleste. Læg så dertil, at langt hovedparten foregår på tunge grusveje, brosten og skovstier, og så har du den cocktail, som mange cykelryttere drages af i disse år.

En af dem er Michael Mørkøv. Ved siden af banen og landevejen, hvor han i en årrække har kørt sig selv og andre til store resultater, er han blevet vild med at drøne afsted på det mere brogede underlag.

- Jeg har i over 20 år kørt de samme træningsruter i Nordsjælland. Pludselig kan jeg køre de samme træningsture bare på den anden side af hækken. Så er det en helt ny verden, der åbner sig. Motivationen i at finde nye ruter og komme andre steder hen er stor, siger Quick-Step-rytteren.

For nylig var et væld af sportens største navne samlet for at køre Den Internationale Cykelunions (UCI) første VM i gravel - den foreløbige kulmination på den voksende disciplin.

Og i slutningen af oktober stillede Kasper Asgreen op i et gravelløb i USA, selv om han for længst havde afsluttet landevejssæsonen.

- Jeg kan mærke, at der er flere, der begynder at bruge det i træning. Der er også træningsstimuli i det. Det er ret hårdt at holde cyklen kørende på en tung grussti i forhold til landevejen, siger Michael Mørkøv.

Alternativerne er efterhånden mange, hvis benene skal prøves af i mere uvant terræn.

Men hvor cykelløb inden for mountainbike og cross er mere teknisk krævende og ofte foregår på lukkede baner, er gravelløb mere sammenlignelige med landevejsløb.

Ifølge Andreas Stokbro, der blev nummer ti ved den første udgave af verdensmesterskaberne i gravel, var det som at køre en klassiker.

- Det var fuld gas fra start, og det endte med at blive et sindssygt hårdt løb, hvor folk blev skilt fra bagfra, siger han.

Både Mørkøv og Stokbro deltog i dette års PostNord Danmark Rundt, der som flere andre almindelige landevejsløb har ladet sig inspirere af gravel og fundet plads til grusstykker på ruterne.

Men den tendens skal stoppe, mener Michael Mørkøv.

- Jeg vil vildt gerne køre gravelløb, men jeg prøver at undgå at køre gravel, når det er landevejsløb, der skal køres.

- Når du kører et gravelløb, har du cykler og udstyr til det. Hvorimod når du kører et landevejsløb, har du et par grusveje undervejs, men store dele af etapen er på landevej, så man vælger sit landevejssetup.

- Pludselig kører du rundt på grusstier på et setup, der ikke egner sig til det. Der kommer mange punkteringer og styrt, så jeg synes egentlig ikke, at grusstykker hører sig til i landevejsløb, siger han.

Stokbro deler den holdning.

- Det er fedt, når der bliver lavet løb som Strade Bianche, hvor folk ved, at det er et afgørende element. Men generelt synes jeg ikke, at grus hører hjemme i etapeløb. I hvert fald ikke hvis det ikke spiller en afgørende rolle som i Danmark Rundt, siger rytteren, der for tiden er på kontrakt hos det norske hold Coop.

Den forholdsvis nye genre går dog en stor fremtid i møde som selvstændig disciplin, vurderer Michael Mørkøv.

- Lige nu ser det ekstremt lovende ud med den hjælp, gravel har fået af UCI og cykelsponsorerne.

- Det er helt tydeligt, at sponsorerne har set et marked i at få produceret nogle cykler, som ikke er cross- eller landevejscykler, men gravelcykler. Så kan man vel sælge nogle flere cykler, så jeg tænker, at sponsorerne er vældig opsatte på at få nogle af landevejsrytterne ud for at køre gravelløb, for landevejsrytterne er profilerne, der kan profilere sporten og cyklerne.

Ud over VM har UCI lanceret en serie af gravelløb, der har set dagens lys i 2022.

/ritzau/