Tv-rettighedshaver holder på penge under Superligaens pause
Aktuelt ligger Superligaen stille. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Nent vil ikke betale for rettigheder til udskudte sportsbegivenheder, og det går ud over Superligaen.
Så længe Superligaen ligger stille som følge af udbruddet af coronavirus, så længe bliver der ikke udbetalt tv-penge til superligaklubberne.
Sådan lyder det tirsdag fra Nordic Entertainment Group (Nent) i en pressemeddelelse. Nent står bag TV3-kanalerne, der viser to tredjedele af kampene i landets bedste fodboldrække og streamer kampene i 1. division.
Nent-direktør Anders Jensen siger i pressemeddelelsen, at firmaet selv har været nødt til at sænke priserne over for sine kunder, og det kommer til at smitte af på betalinger for rettigheder.
- Vi foretager ikke yderligere betalinger for begivenheder, som er blevet udskudt, og hvis udskydelserne fører til aflysninger, forventer vi, at rettighedsejerne honorerer deres kontraktlige forpligtelser og refunderer de betalinger, vi allerede har foretaget, siger han.
Der blev ikke spillet kampe i Superligaen i sidste weekend, og der bliver heller ikke spillet kampe i den kommende weekend. I spillerunden inden aflysningerne blev superligakampene spillet for tomme tribuner.
Divisionsforeningen har tidligere udtalt, at man satser på at indhente det tabte i kampprogrammet, så man ikke skal lave en strukturændring undervejs i sæsonen.
Nent ejer også rettigheder til en række andre sportsbegivenheder, som er influeret af virusudbruddet. Det gælder eksempelvis Formel 1, NHL samt fodboldturneringerne Premier League, Champions League og Bundesligaen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde