TV-stationer fordømmer plan om udbryderliga
BT, der har rettigheder til Champions League, anser piratliga som en langsigtet trussel mod engelsk fodbold.
Tv-stationer, der har brugt milliarder af kroner på rettigheder til Champions League, fordømmer europæiske topklubbers planer om at danne en udbryderliga.
En ny turnering kan underminere de eksisterende mediekontrakter, som er med til at finansiere sporten, mener stationerne.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Financial Times har organisationen bag den såkaldte Super League haft indledende samtaler med selskaber som Amazon, Facebook, Disney og Sky om rettighederne til at vise kampene.
Udbryderligaen skal ifølge de 12 engelske, spanske og italienske klubber bag initiativet fungere udenom Champions League, Europa League og det nystartede Conference League.
Prisen for de årlige transmissionsrettigheder kan ifølge Financial Times beløbe sig til fire milliarder euro. Det svarer til 29,7 milliarder kroner.
Facebook samt en kilde med kendskab til situationen hos Amazon sagde mandag dog, at selskaberne ikke er i samtaler om rettighederne.
Den britiske tv-kanal BT, der har rettighederne til at vise Champions League-kampe i Storbritannien, Spaniens Mediapro og streamingtjenesten DAZN tog mandag afstand fra udbryderligaen.
- BT forstår bekymringerne blandt mange af fodboldens førende stemmer og tilhængere og er overbevist om, at etablering af en europæisk Super League kan få en ødelæggende indvirkning på fodboldens sundhedstilstand i dette land på langt sigt, sagde medieselskabet mandag.
Det spanske Mediapro sagde mandag, at tv-stationer ikke vil rive deres nuværende kontrakter om senderettigheder i stykker, og forudså, at planen om udbryderligaen vil mislykkes.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker