TV2 sikrer rettigheder til Giroen i tre år
Det kan godt være, at skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabene i professionel cykelsport.
Blandt andre amerikaneren Lance Armstrong og danske Michael Rasmussen er på det seneste blevet udstillet som dopingmisbrugere over en lang årrække.
Trods dopingskandaler fra tid til anden fortsætter den massive dækning af sporten, og senest har TV2 sikret sig rettighederne til at vise etapeløbet Giro d'Italia fra 2013-15.
Det betyder, at tv-stationen i de næste tre år kan vise verdens tre største etapeløb, eftersom TV2 også har rettighederne til at vise Tour de France og Vuelta a España.
- Giro dItalia var en stor succes for Danmark og for TV2, da løbet i 2012 blev indledt historisk med tre etaper i Danmark, siger TV2's sportschef, Frederik Lauesen, til stationens hjemmeside.
- Seerne fulgte løbet både i Danmark og i Italien med stor interesse, og derfor har vi arbejdet hårdt på at kunne sende både Giroen, Touren og Vueltaen på TV2 i de kommende år, siger han.
Giro d'Italia bliver kørt fra den 4. maj, mens Tour de France begynder den 29. juni.
Etapeløbstrilogien bliver afsluttet med Vuelta a España, der begynder den 24. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet