Tvillinger skriver boksehistorie
Jermell og Jermall Charlo er tvillinger og nu begge verdensmestre i boksning. I samme vægtklasse.
Da Jermell Charlo lørdag aften i Las Vegas slog John Jackson ud i ottende omgang og dermed hamrede sig til WBC's ledige VM-titel i letmellemvægt, skrev han samtidig endnu et kapitel til boksningens spraglede historie.
Med sejren har boksesporten for første gange et sæt tvillinger til at bære forskellige VM-bælter i samme vægtklasse, konstaterer nyhedsbureauet AFP.
Jermell Charlos tvillingebror, Jermall, er nemlig forsvarende verdensmester i letmellemvægt hos IBF, og også han boksede lørdag aften i Las Vegas.
Så da Jermell Charlo havde ordnet John Jackson med to kraftfulde venstrehook til hovedet, havde jublet af og klædt om, vendte han tilbage til ringside for at se sin bror forsvare VM-titlen i IBF-regi med en pointsejr over Austin Trout.
Jermell Charlos rekordliste lyder nu på 28 sejre (heraf 13 på knockout) og ingen nederlag.
Også Jermall Charlo er ubesejret og har 24 sejre (heraf 18 på knockout) på rekordlisten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde