Tvis henter endnu en islandsk Michael Damgaard-afløser
For anden gang på få dage har den danske håndboldklub hentet en erstatning for Michael Damgaard.
Team Tvis Holstebro har lørdag sikret sig endnu en islænding til at afløse landsholdsspilleren Michael Damgaard, venstrebacken der fra næste sæson tørner ud for tyske Magdeburg.
Torsdag hentede Team Tvis teenageren Egill Magnusson, og han bliver suppleret af landsmanden Sigurbergur Sveinsson.
- Jeg har valgt Team Tvis Holstebro, fordi det er en meget spændende klub. Det er en klub, som mange taler godt om, og en klub som har store ambitioner. Og det kan jeg godt lide, siger han til Team Tvis Holstebros hjemmeside.
Den 27-årige venstreback fra tyske Erlangen i Bundesligaen har fået en kontrakt, der løber i to år.
- Her kommer jeg til et miljø, hvor jeg kan udvikle mig og til et stærkt hold. Jeg ser desuden den danske liga som en af de mest attraktive ligaer at spille i, siger Sigurbergur Sveinsson.
Han har spillet 56 A-landskampe for Island og var blandt andet med ved VM i Qatar tidligere i år.
Michael Damgaard skifter fra den kommende sæson til Magdeburg.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde