Tvis-herrer stryger til tops med flot sejr i Polen
Team Tvis Holstebro tog en meget fornem og vigtig skalp lørdag aften, da holdet på udebane besejrede polske Wisla Plock med 29-28 i EHF Cuppen.
Sejren betyder, at holdet avancerer til førstepladsen i det nye gruppespil, hvor de 16 bedste hold er indplaceret i fire grupper.
Polakkerne førte 15-13 efter en første halvleg, hvor målmand Anders Petersen var blandt sit holds bedste og med en redningsprocent på 40 var med til at holde kampen åben.
De to hold fulgtes ad til stillingen 19-19 med et kvarter igen. To danske mål bragte Team Tvis i føring, og den slap holdet ikke.
Patrick Wiesmach og Allan Damgaard blev topscorere for gæsterne med seks mål hver.
Dermed blev det til en overraskende sejr mod de polske favoritter, der af mange var spået en førsteplads i gruppen.
Den kan Wisla Plock stadig ende med at få, men Team Tvis Holstebro sidder med de bedste kort, blandt andet fordi holdet har en hjemmekamp mod polakkerne i hånden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned